BÆLTER

 
At få det sorte bælte kræver flere års træning, men typisk har man trænet 4-5 år inden dette opnås.
I Taekwondo skal du først igennem 10 bælteprøver, før du kan gå op til din første sortbælteprøve.
Man skelner mellem kup-grader og dan-grader.
Kup-graderne er elev graderne. Der er i alt 10 kupgrader, som starter med 10. kup til og slutter med 1. kup.

10. Kup hvid med gul snip
09. Kup gul
08. Kup orange
07. Kup grøn
06. Kup blå
05. Kup blå med rød streg
04. Kup rød
03. Kup rød med sort snip
02. Kup rød med to sorte snipper
01. Kup rød med tre sorte snipper
 
 
 




 
Rækken af sorte bælter kaldes Dan-grader. Dan graderne starter med 1. dan og slutter ved 10. dan. 10. dan er således den højst opnåelige grad man kan få, og der er kun ganske få i hele verden, der har 10. dan. Vores stormester i Danmark er p.t. 8. dan.
 
Hvis man opnår sort bælte inden man er fyldt 15 år, anvendes et særligt bælte og graden kaldes Poom. Kravene til de enkelte bælteprøver er fastsat af dansk taekwondo forbund i samarbejde med World Taekwondo federation i Korea.
 
 
 
Børnebælter:
 
 
 
 
 
Børnene har deres eget bæltesystem kaldet mon-bælter. Børnene går til graduering på lige fod med øvrige i klubben. Forskellen ligger i, at børnene ikke kan dumpe til deres bælteprøve, uanset deres formåen. Der findes 9 farvede bælter i mon systemet. Det sidste bælte, er det sorte mon-bælte. Der udstedes ligeledes et diplom ved hver graduering.
 
 
 
Graduering:
 
 
Graduering er en prøve, hvor man skal vise, om man er dygtig nok til at få det næste bælte.
Der skal gå mindst 3 mdr. mellem hver graduering, og det er et krav, at man har lært sit nye pensum, samt at man er indstillet af sin træner. Træneren indstiller kun eleven, hvis han eller hun mener, at eleven er dygtig nok til at bestå.